Indland 10 år siden

Randrusianer vinder 21 millioner

Af: Mette Sørensen

Sommeren blev nok lige en kende bedre for en Lotto-spiller i Randers, der lørdag vandt 21.269.650 kroner i Joker.

Dermed skriver den heldige randrusianer sig ind på listen over årets største gevinster; kun overgået af den vejlenser, der i marts vandt 28 millioner kroner i Joker.

I lørdagens Lotto-trækning ramte en enkelt spiller de syv vindertal på samme række. Den heldige spiller har vundet 6.196.895 kroner, og spillet er købt i Brande.

I ekstra trækningen blandt alle præmiegivende rækker i Lotto – også kaldet millionærgarantien – var heldet med en spiller fra Frederikssund Kommune. Spilleren har vundet 37 kroner på sit Plus abonnement – og var altså heldig i lodtrækningen, så der ruller en ekstra gevinst ind på 1.000.000 kroner.

Allerede fredag aften blev en dansker millionær i Pandrup-området. Det skete i Eurojackpot, hvor det blev til en 2. præmie på 1.541.099 kroner.

Fredagens enorme 1. præmiepulje på 535 millioner danske kroner blev vundet af en tysk spiller.

Læs også Fødevarestyrelsen lukker ægpakkeri efter rottefund